Den 14. juli 2020 bragte Politiken følgende debatindlæg af Tisvildelejeforeningen første formand, lektor Tim Jensen, under overskriften:
Stop tivoliseringen af Tisvildeleje for spinatfugle fra København.
I Politikens Ibyen fra 3. juli fortæller Mikael Bertelsen begejstret om et radioprogram, han og Martin Kongstad står for i Tisvildeleje i uge 29. Programmet skal dække det – kan læseren forstå – enestående sommerliv i det Tisvildeleje, der længe har tiltrukket sig mediers, turisters og profitmageres stigende opmærksomhed. Det fremgår også, at det er festivalen ’Musik i Lejet’, der har hyret de to til jobbet.
En festival, der har bidraget voldsomt til den hype, som det førhen vindblæste lille fiskerleje er blevet genstand for. Det er smart set – af Musik i Lejet og af de to værter – med det radioprogram. Når Musik i Lejet, som mange andre musikfestivaler, er aflyst, må man gøre sig gældende på anden vis.
Musik i Lejet, lanceret (ikke helt i overensstemmelse med sandheden, har det vist sig) som et nonprofit-foretagende, skal sikre den fortsatte hype, der senere kan sikre rigtig profit. Også de to radioværter, begge faste sommergæster i Tisvildeleje, profiterer på at stå for denne ’radio-selfie’ af Tisvildeleje. Det er en del af deres job at være på og være ’kendte’, og Kongstad har gang efter anden dygtigt forstået at reklamere for Tisvildeleje samtidig med lancering og salg af sig selv, egne bøger m.v.
Tisvildeleje er forvandlet til en sand dyrehavsbakke
Som læseren nok har gættet, er undertegnede ikke begejstret. Hverken for Musik i Lejet, radioprogrammet eller udviklingen i Tisvildeleje. Det hele ’foretagende’, som Bertelsen, uden ét eneste kritisk spørgsmål fra journalisten, reklamerer for, er intimt knyttet til hele det kommercielle cirkus, der i årevis har udspillet sig i Tisvildeleje. Den tivolisering af Lejet, den altopædende underholdningsindustri, som spinatfugle fra København, driftige lokale og udenbys forretningsmænd, herunder lokalpolitikere og såkaldte eventmagere m.fl., har drevet frem.
Støttet naturligvis af et stigende antal sommergæster, kendisser fra nær og fjern, wannabes, nyrige, hipstere m.fl., der tilsyneladende synes, Tisvildelejes attraktioner primært er at finde på Hovedgaden med dens dagligt stigende antal tingeltangel-butikker, cafeer, iskiosker, pizzeriaer, grillbarer og restauranter.
Tisvildeleje er forvandlet til en sand dyrehavsbakke. Indkøbte buddhahoveder og navne som ’Bungalow’ og ’Baghave’ med tilføjet ’boheme’ ændrer ikke på det. Tværtimod. Tisvildeleje er, som det kan siges på tysk, ’aufgedullert’. Hidtil har sådanne levn fra en fjern fortid som undertegnede, levn, der foretrækker Lejet i blæst og uden mennesker, på cykel på vej ud til strandene langs havet eller på vej ud i skoven, ’bare’ kunnet holde sig væk, især hele juli, køre udenom, koncentrere sig om det for vedkommende vigtigste, strandene, skoven.
Desværre kender kommercialiseringen og tivoliseringen ingen grænser. Den tidligere uskyldige gammeldags iskiosk ved p-pladsen for enden af Hovedgaden er blevet endnu et sted med musik, hvor der ’chilles out’ i hængekøjer. Det lille hus, førhen med helt almindelige toiletter, er udgangspunkt for udlejning af kanoer og surfbrædder, for arrangementer for folk, der ikke kan gå tur i skoven på egen hånd, samt for mountainbikes på vej ind i skoven – gennempløjet af ruter til samme.
Men selv i uge 29 har man hidtil kunnet cykle væk fra larmen og de evigt drikkende og spisende gæster, hvoraf meget få – sjældent uden et bæger kaffe i hånden – finder vej til strandene. Det er måske slut nu. End ikke fjernere liggende strande, det sidste helle, går fri. Efter planen skulle eventmageren Peter Bindner, med Naturstyrelsens velsignelse og VisitNordsjællands billigelse, nemlig 9. juli dække op med borde på den 7 km lange strandstrækning fra Tisvildeleje til Liseleje. 2000 forlystelsessyge gæster inviteres til at nyde medbragt mad og drikke.
Der ligger, bedyrer eventmageren, hvis virksomhed senest er undersøgt af DR Kontant, ingen skumle motiver bag. Formålet er alene at bringe flere mennesker ud på Nordkystens dejlige strande. For at åbne deres øjne for den ’danske, friske strand’.
Tillad mig, der har færdedes, som barn, som ung, som forælder og nu som gammel, 69 år på samme strandstrækning, med klar og tydelig stemme at sige, at jeg ikke tror Bindner eller Naturstyrelsen over en dørtærskel. Det her event skal som de mange andre fremme turisme og øge profit. Samtidig er det ganske enkelt usmageligt. Lad stranden i fred, og lad de mennesker, der tager til stranden for strandens skyld, slippe for sådant gøgl.
Både Naturstyrelsen og VisitNordsjælland burde satse på en anden slags strandgæster, f.eks. de mange tyskere, der som undertegnede ikke kan holde det opdullede Tisvildeleje ud, men alligevel bliver ved at komme, fordi vi elsker alt det udenom. Tisvildeleje er solgt til stanglakrids, og uge 29-radioprogrammet bliver endnu et søm til Tisvildelejes ligkiste.
Selv vil værterne og Musik i Lejet naturligvis hævde det modsatte. De holder ’gang i’ Tisvildeleje, de holder festen kørende i festabernes paradis. Vel så.
Jeg ved, min kamp mod udviklingen i Tisvildeleje er tabt.
Men en bøn: Stop for enden af Hovedgaden, og sælg ikke også strandene og havet for ussel mammon.
Helt enig! Godt nogen orker stadigt at kæmpe.