Afholdt den 28. august 2021 kl. 11.00 i Redningshuset
1. Valg af dirigent og referent.
Formanden bød velkommen. På hans forslag valgtes Peter Baumann som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet, idet indkaldelse var udsendt til alle medlemmer med vedtægtsmæssigt varsel og dagsorden ifølge vedtægterne. Han erklærede generalforsamlingen for lovlig og beslutningsdygtig.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Formanden aflagde beretning på bestyrelsens vegne. Efter en kort debat godkendtes beretningen. Den skriftlige beretning vedlægges nærværende referat. Referat og beretning lægges på foreningens hjemmeside.
Bestyrelsens beretning blev godkendt.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
Formanden oplyste, at foreningen ikke opkræver kontingent, og ikke har haft andre indtægter eller udgifter. Udgiften forbundet med foreningens hjemmeside afholdes ind til videre af formanden. Der forelå derfor intet regnskab til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
Det besluttedes ikke at opkræve kontingent for 2020.
5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år.
Da der ikke påregnes indtægter eller udgifter, er der ikke udarbejdet budget.
6. Behandling af indkomne forslag.
Der forelå intet forslag til behandling.
7. Valg af 4-6 bestyrelsesmedlemmer.
Bo Bernichow havde inden generalforsamlingen meddelt, at han ikke ønsker genvalg. Jacob Borch, Troels Hessner og Peter Baumann var villige til at modtage genvalg. Annika Escherich meldte sig som kandidat til bestyrelsen.
Jacob Borch, Troels Hessner, Peter Baumann og Annika Escherich valgtes til bestyrelsen.
8. Valg af 1-2 suppleanter til bestyrelsen.
Der valgtes ingen suppleant.
9. Valg af revisor og revisorsuppleant.
Da foreningen ikke forventer at have udgifter eller indtægter, blev der ikke valgt revisor/-suppleant.
10. Eventuelt
Der forelå intet andet til forhandling.
Dirigenten erklærede generalforsamlingen for afsluttet.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jacob Borch som formand og Troels Hessner som dirigent
29. august 2021
Peter Baumann
Skriv et svar